Vi sænker varmeprisen med 150 kr./MWh inkl. moms.
🔻 Ny varmepris:
👉
545 kr./MWh inkl. moms
💰 For en almindelig husstand svarer det til en
besparelse på ca. 1.000 – 3.000 kr. om året, afhængigt af
varmeforbruget.
⚡ Hvorfor kan vi sænke prisen?
Energisystemet hænger i dag tæt sammen på tværs af Europa.
Når sol og vind svigter – det såkaldte dunkelflaute – stiger behovet for
regulerbar produktion.
Her træder vores gasmotorer til og leverer både el og systemydelser til
Energinet, så der fortsat er strøm og stabilitet i systemet.
Den
indsats har givet en større indtjening, og den sender vi nu videre til
jer forbrugere i form af en lavere varmepris.
📆 Hvad med de kommende år?
Vi forventer at kunne holde denne varmepris resten af budgetåret 2025/2026
samt i 2026/2027.
Prisen vil dog fortsat afhænge af, at vi også fremover kan bidrage, når den
grønne omstilling ikke leverer – og dermed har en solid indtjening på el og
systemydelser.
Vi arbejder hver dag for at levere billig og grøn varme til jer – rigtig glædelig jul 🎄🔥 og et godt og lykkebringende nytår.
Prisnedsættelsen træder i kraft pr. 1. januar 2026
